onsdag den 23. december 2015

Juleferie og rolige morgener

Julius er udpræget A-menneske og værdsætter rolige morgener med tid til nærvær og tid til morgenmaden. Han er glad for ferien, da det giver ham tid til at lade op og lege uforstyrret. Han har altid været en tænksom, følsom og perfektionistisk dreng. Han trives bedst med at vide, hvad der skal ske. 



Clara er B-menneske og sov til kl 9 idag. Hun snakker fra det sekund hun vågner til hun lukker øjnene om aftenen. Hun trives storartet i store forsamlinger og med mange aktiviteter. Hun er altid glad, men bestemt. Hun savner børnehaven og tempoet deroppe her i ferien. 

Igår blev de enige om et morgenmads ønske; pandekager. 
Det får vi et par gange om året. 

Jeg har flere opskrifter, men I får lige den nemme udgave uden sukker. 

Ingredienser

3 skrabeæg
125 g hvedemel
1 1/2 tsk bagepulver
1 1/2 dl letmælk
1 knsp salt
Reven citronskal

Fremgangsmåde

Del æggene i blomme og hvide i hver sin skål. Mel, bagepulver og mælk røres sammen med blommerne til en gæst dej. Hviderne piskes stive med lidt salt. Bland dem forsigtigvi dejen. 

Steg pandekagerne på en lille pande II lidt smør. 

Spises med frisk frugt, ahornsirup, marmelade eller æblemos. Ja, eller hvad du nu synes. 

Velbekomme og glædelig 23. december. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar